{"product_id":"galnebaer-atropa-belladonna","title":"Galnebær - Atropa belladonna","description":"\u003cp\u003eGalnebær - Atropa bella-donna er en 50-150 cm høj, meget giftig urt, der vokser i Danmark i strandkrat, grusgrave og nær bebyggelse.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eGalnebær er en flerårig, urteagtig plante med en buskagtigt forgrenet vækst. Stænglen er håret og rødfarvet på lyssiden. Bladene er spredtstillede, ægformede til elliptiske og helrandede med nedløbende stilk. Oversiden er glat og græsgrøn med lyse bladribber, mens undersiden er en smule lysere og håret langs ribberne.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eBlomstringen foregår i juli-september, hvor man kan finde blomsterne siddende enkeltvis eller få sammen i bladhjørnerne. Blomsterne er regelmæssige og 5-tallige, nikkende og krukkeformede med brun-violette, smmanvoksede kronblade. Frugterne er runde, sorte og glinsende bær mellem 1½ og 2 cm i diameter.\u003cbr\u003ePlanten har en kraftig rodstok, og et udbredt og dybtgående rodsystem.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eHøjde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 1,00 m (100 x 100 cm\/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eGalnebær er naturligt udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og det meste af Europa. Den er knyttet til solåbne eller halvskyggede lysninger i løv- eller nåleskove med kalkholdig, fugtig jord. Den er naturligt hjemmehørende i Danmark, men meget sjælden.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eGalnebær er en af de få virkeligt dødeligt giftige planter i Danmark. Nogen få mener bærrene i gamle dage var en ingrediens i vikingernes bersærker-drik, og måske kommer plantens navn – \"galnebær\" derfra. Specielt bærrene er giftige, men de kan se appetitlige ud for børn. Ved indtagelse er symptomerne: rødmen i ansigtet, tørre slimhinder, forhøjet puls, \"høj\", hallucinationer, krampe og åndedrætslammelse.\u003cbr\u003eSlægtsnavnet Atropa, er dannet ud fra navnet på den græske skæbnegudinde, der klipper livstråden over, og det har siden givet navn til det vigtigste af plantens giftsstoffer – Atropin. I frugterne findes desuden alkaloiderne Scopolamin, Apoatropin, Belladonnin og Scopoletin.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI det gamle Rom brugte kvinderne udtræk af planten som skønhedsmiddel, da giften udvider pupillen i øjet. Denne anvendelse gav planten dens latinske navn – \"bella-donna\", som på dansk betyder smuk dame eller dame med store øjne. Udtræk af galnebærplantens rødder har helt op i 1900-tallet været brugt som middel mod ondartet hoste for eksempel kighoste. Udtræk af planten bruges stadig i medicinalindustrien.\u003cbr\u003eGalnebær blev dyrket i de danske klosterhaver og beskrives i de gamle lægebøger således:\u003cbr\u003e\"Den som fornemmer at hans lever brænder hed, han skal tage natskade og støde den i smådele og blande dem med bomolje (olivenolie) og gøre plaster deraf og lægge det mod leveren.\u003cbr\u003e\"Blandt mange andre urter er næppe en som stiller pine og læsker hede mere end natskade gør. \u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eIndeholder ca 20 frø\u003c\/p\u003e\n\u003ch1\u003e🌱 Såvejledning til Galnebær (Atropa belladonna)\u003c\/h1\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAtropa belladonna\u003c\/strong\u003e er en flerårig plante fra natskyggefamilien. Frøene kan være lidt langsomme og uregelmæssige at spire, og en kuldeperiode forbedrer ofte spiringsprocenten.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e⚠️ \u003cstrong\u003eVigtigt:\u003c\/strong\u003e Hele planten, inklusive bær, blade, rødder og frø, er meget giftig. Holdes utilgængeligt for børn og kæledyr.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eForbehandling\u003c\/h2\u003e\n\u003col\u003e\n\u003cli\u003eLæg frøene i lunkent vand i 12-24 timer.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eBland frøene med let fugtigt sand eller vermiculite.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eStil dem i køleskab ved 2-5°C i 4-8 uger (kuldestratificering).\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ol\u003e\n\u003ch2\u003eSåning\u003c\/h2\u003e\n\u003col\u003e\n\u003cli\u003eFyld potter eller såbakker med fugtig såjord.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eSå frøene på jordoverfladen eller dæk dem med højst 2-3 mm jord.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eTryk forsigtigt frøene til.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eHold jorden jævnt fugtig, men ikke våd.\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ol\u003e\n\u003ch2\u003eSpiring\u003c\/h2\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eSpiretemperatur: 18-22°C\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eSpiretid: 2-8 uger, nogle gange længere\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eStil såningen lyst, men uden stærk, direkte sol\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003ch2\u003eEfter spiring\u003c\/h2\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eSørg for god lysmængde for at undgå ranglede planter.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003ePrikl planterne om, når de har udviklet 2-4 rigtige blade.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eGiv moderat vanding og undgå konstant våd jord.\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003ch2\u003eUdplantning\u003c\/h2\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eUdplantes efter risikoen for nattefrost er ovre.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eForetrækker en solrig til let skygget placering.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eTrives bedst i næringsrig, veldrænet jord.\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003ch2\u003eDyrkning\u003c\/h2\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eFlerårig plante, som kan overvintre på voksestedet.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eKan blive 1-2 meter høj under gode forhold.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eDanner klokkeformede purpurbrune blomster efterfulgt af blanke sorte bær.\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003ch2\u003eSåtid\u003c\/h2\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eIndendørs: Januar-april\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eDirekte kuldesåning udendørs: Efterår eller vinter\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003ch2\u003eBlomstring\u003c\/h2\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eJuni-september\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003cp\u003e⚠️ \u003cstrong\u003eSikkerhed:\u003c\/strong\u003e Anvend handsker ved håndtering af planten, og undgå indtagelse af nogen plantedele. Selv små mængder kan være alvorligt giftige.\u003c\/p\u003e","brand":"barneydk","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":51318497902931,"sku":"D2.4.1116r","price":25.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0962\/2156\/1171\/files\/atropa_belladonna1.jpg?v=1759527722","url":"https:\/\/barniy.com\/products\/galnebaer-atropa-belladonna","provider":"Bjarne's frø og planter","version":"1.0","type":"link"}