{"product_id":"levende-sten-lithops","title":"Levende sten - Lithops","description":"\u003cp\u003eDet botaniske navn Lithops stammer fra græsk lithos = sten og ops = lig­nende; det stenlignende udseende har ligeledes givet anledning til planternes danske kaldenavn.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eLevende sten er hjemmehørende i Sydafrika. Det er små planter, ikke mere end 2-5 cm høje, der uden for blomstringsperioden ligner sten så me­get, at man næppe lægger mærke til dem.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePlanterne er meget specielle, idet de kun har et bladpar og mangler tydelig stængel. De to blade er helt sammen­voksede på nær en revne i den flade top, hvorfra blomsten udvikles og det for øjet usynlige vækstpunkt befinder sig. Blomsterne er i forhold til plantens størrelse store, ofte hvide eller gule. \u003cbr\u003eEfter afblomstringen skrumper det gamle bladpar ind, og der udvikles et nyt; det indtørrede bladpar bliver sid­dende som et beskyttende lag om de nye blade, indtil den nye vækstperiode begynder. Ældre planter laver to blad­par samtidig, så at planten på denne måde forgrenes. Blomsten er kun åben midt på dagen, når det er tilstrækkelig varmt og der er tilstrækkelig sol. I den flade top, der er forsynet med pletter og fine linjer, sidder »vinduer«, hvori­gennem sollyset trænger ind i planten. De mange arter levende sten adskiller sig først og fremmest fra hinanden ved de netformede tegninger og »vinduer­ne«.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eNår levende sten bliver ældre, deler de sig, så de får flere end det oprindelige ene bladpar \u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePleje: Levende sten har ikke behov for ret meget vand. Kun i sommerperio­den skal der tilføres vand og da kun sparsomt. Fra september vandes over­hovedet ikke, idet planterne fra det tidspunkt er i stand til at leve af det vand, der findes i bladene. Vandingen genoptages, når de gamle blade er helt bortvisnede og de nye bryder frem af den beskyttende hinde, som de gamle blade har dannet. Der vandes på en solrig dag; vanding i koldt, fugtigt vejr fører let til, at rodhalsen rådner; for at undgå dette kan man dække jorden med et lag grus. Der må ikke komme vand på selve planten; skarp sol på vanddråber, der er spildt på planten, kan medføre forbrændinger. Jorden skal helst være så lidt vandholdende som muligt; jordblandingen kan bestå af 75% grus og 25% let havejord. Potterne skal helst være flade. Der må ikke være stort næringsindhold i jor­den, fordi planternes vækst så bliver for kraftig og de mister deres typiske vækstform og farve.\u003cbr\u003e\nOm sommeren kræver levende sten en varm, solrig plads, gerne tæt ved en rude; om vinteren skal placeringen være lys og kølig.\u003c\/p\u003e","brand":"barneydk","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":51318490661203,"sku":null,"price":50.0,"currency_code":"DKK","in_stock":false}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0962\/2156\/1171\/files\/IMG_12572-scaled_906d95fe-445f-4502-845d-bfa6915bcee7.jpg?v=1759533794","url":"https:\/\/barniy.com\/products\/levende-sten-lithops","provider":"Bjarne's frø og planter","version":"1.0","type":"link"}