{"product_id":"venus-fluefanger-dionaea-muscipula","title":"Venus-Fluefanger - Dionaea muscipula","description":"\u003cp\u003eVenus-Fluefanger - Dionaea muscipula\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003een kødædende plante. Den fanger insekter, spindlere og andre små dyr, for eksempel fluer, edderkopper, snegle, larver og fårekyllinger, ved at klappe to sider af et blad sammen om byttet, lidt ligesom rovdyr gør med deres mund.\u003cbr\u003e\nPlantens nærmeste slægtning, testet via DNA, lever i vand halvvejs rundt om jorden og hedder Aldrovanda vesiculosa (eng. waterwheel plant). Den er også kødædende.\u003cbr\u003e\nPlanten blev første gang beskrevet af guvernør Arthur Dobbs omkring 1760. Den er ikke særligt udbredt, og datidens botanikere var derfor svære at overbevise om dens eksistens, selvom lokalbefolkning gennem længere tid havde kendt til den. Men i 1793 fortalte Charles Darwin igen om fluefangeren og denne gang lykkedes det at overbevise offentligheden om plantens eksistens.\u003cbr\u003e\nDengang levede den i USA i det sydøstlige North Carolina og det Nordøstlige South Carolina og det gør den også i dag. Han kaldte den for “one of the most wonderful plants in the world” (En af de mest fantastiske planter i verden) og han var også den første til at bevise dens kødædende egenskaber (i bogen ”Insectivorous Plants”). Planten er opkaldt efter den græske gudinde for kærlighed og skønhed, Diana.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePlantens bladfælder producerer lugtende nektar langs bladranden, for at lokke dyr til.\u003cbr\u003e\nNår planten har fanget et dyr, fordøjer planten det og absorberer det, dog undtagen evt. exoskelet. Fordøjelsen sker ved at planten udskiller nogle enzymer, som kan sammenlignes lidt med mavesyre, som først drukner byttet og derefter nedbryder byttet. Efter fordøjelsen åbnes de to bladsider igen og evt. exoskelet blæses eller regnes væk. Dog er det ikke altid nødvendigt at exoskelettet fjernes, da det også tiltrækker edderkopper.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eFælden udgøres af 2 bladsider og med hver indeholdende 3-4 små hårlignende udvækster (cilia), der fungerer som fældens udløser. Et hår skal røres 2 gange hurtigt efter hinanden – eller 2 forskellige hår samtidigt, for at fælden klapper. Fælden klapper typisk på under 1 sekund. Kanten af udvoksede bladfælder har bladtænder, som gør byttets flugt næsten umuligt.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eHvis hårene stadig stimuleres, vil bladene klemme mere, så fælden gøres vandtæt og vil frigive fordøjelsesenzymer, som opløser dyrets bløddele i løbet af 4-10 dage. Hvis hårene ikke stimuleres efter bladlukning, så åbner bladsiderne igen i løbet af 1-2 dage (kilde egen plante). Det er sjældent inden for et blads levetid, at det fanger dyr flere gange.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eHvert blad kan kun fordøje et vist antal gange, hvorefter det alene laver fotosyntese og senere visner (sort visning). En fælde virker, med eller uden dyr, kun 10-12 gange.\u003cbr\u003e\nMinimum 10 frø\u003c\/p\u003e","brand":"barneydk","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":51318462415187,"sku":null,"price":26.0,"currency_code":"DKK","in_stock":false}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0962\/2156\/1171\/files\/Flytrap1_d3bd4538-ebae-4a7e-8e6e-0700bc5a355e.jpg?v=1759533423","url":"https:\/\/barniy.com\/products\/venus-fluefanger-dionaea-muscipula","provider":"Bjarne's frø og planter","version":"1.0","type":"link"}