Sorter efter:
7316 produkter
7316 produkter
Agave - Parryi ssp couseii
Denne agave er en af de mindre agaver og derfor også en af de mest attraktive. Planten bliver ikke mere end 35-55 cm. høj og 40-65 cm. i diameter. Den blomstre fra slut forår til midt sommer. Planten stammer fra det centrale Arizona.
Såning:
Læg frøene i lunkent vand i 2-3 dage, hvor de vil blive godt gennemvåde. Huske at skifte vand hver dag. Skyld den skål frøene ligger i, inden du ligger frøene tilbage. Jorden der skal bruges til at så, er alm. så- og priklejord og 1/3 fint grus og/eller perlite. Jorden skal kunne holdes fugtig, men ikke drivende våd. Efter de 2-3 dage ligges frøene ovenpå såjorden og trykkes let fast og dækkes til af et tyndt lag af samme jord. Der går ca. 3-4 uger før frøene begynder at spire. Når spiren er 4-5 cm pottes de om i 5 cm potter. Pas på ikke at beskadige rødderne. Dyrkning af agaver, er det vigtigt at de står i en veldrænet jord. En blanding af pottemuld, fint grus og sand. DER MÅ IKKE BRUGES KATTEGRUS OG STRANDSAND.
Placering:
Om sommeren står planten fint i krukker på terrassen i fuld sol. Agaver har en tyk hud på bladende, og er ikke sart over for blæst.
Jord/Vanding/Gødning:
Agaver er i stand til at gemme vand i bladende og kræver derfor ikke ret meget pasning. Den tåler at tørre ud imellem vanding. Det hyppigste problem er overvanding.
For at sikre et substrat der ikke er for fugtig, anbefales en sandblandet spagnum til agaver.
Der gødes lidt med NPK-gødning under vækstperioden fra april til august.
Vinteropbevaring:
Planter der står i krukker bør opbevares lyst og frostfrit. Et af de største problemer i løbet af vinteren er svamp på bladene. Det er derfor vigtig at opbevare planten ved forholdsvis lav luftfugtighed for at undgå dugdannelse på bladene.
Minimum 8 frø
Rosenskovmærke - Phuopsis stylosa
En rigtig god tæppedannende stedsegrøn staude, der udvikler massevis af smukke kuglerunde rosa blomsterstande i maj-august.
Rosenskovmærke vil trives på en solrig vokseplads.
minimum 100 frø
Jalapano Numex Primavera er udviklet i 1997 på Chilli Pepper Institute of New Mexico State University (CPI), dette er en mildt krydret Jalapeno.En højtydende chili med store kødfulde frugter , den modner fra sart lysegrøn til rød. Frugterne bliver 5-7,5 cm lange og er perfekte til at grille med fyld og rygning. Styrke 25.000 - 30.000 SHU. Minimum 10 frø.
Bhut Jolokia Indian Carbon - C. chinense
Denne indiske variant er en variant af Bhut Jolokiaen, men frugten er mindre, mere tyndvægget og mere intens i styrken. Lav busket plante som giver rigtig mange frugter. De er gode til tørring pga de tynde frugtvægge. minimum 8 frø
Denne Squash er meget resistent over for meldug. Den fortsætter med at sætte meget søde velsmagende frugter længe efter andre squash. Intet slår den rige, søde smag af bagt vinter squash på en kølig efterårsdag. minimum 10 frø.
Douglasgran - Pseudotsuga menziesii
er et stort, stedsegrønt træ med en slank, kegleformet krone. Barken er først grågrøn og fyldt med harpiksblærer. Senere bliver den rødbrun med tynde, langsgående revner, og til sidst bliver den lysebrun, tyk og korkagtig med dybe og brede furer. Knopperne sidder spredt, og de er lysebrune til røde, slanke og spidse. Nålene er bløde og græsgrønne med to hvide striber på undersiden. Nålene er hverken udstyret med en fortykket basis (som hos Ædelgranarterne) eller stilk (som hos Granarterne). Blomstringen sker, før de nye nåle dannes (april-maj), hvor de hanlige blomster sidder samlet i gul-røde stande på undersiden, nær spidsen af skuddet, mens de hunlige sidder på siden af skuddet, hvor de er samlet i kogleforstadier med forskellige farver. Koglerne er hængende og først grønne og siden brune. Frøenes dækskæl er tretandede og stikker frem foran kogleskællene.
Rodnettet består af et hjerteformet system af hovedrødder og højtliggende siderødder. Træet når en alder af ca. 400 år. Nålene har en frugtagtig duft af harpiks, når man knuser dem. De nedfaldne nåle fremkalder ikke forsuring af jorden, når de nedbrydes. Tømmer af Douglasgran kaldes Oregon pine.
Størrelse
100 x 30 m (40 x 20 cm/år), i Europa dog væsentligt mindre: 60 x 12 m, minimum 20 frø
Ricinus betyder en slags tæge eller lus; planten har fået navnet, fordi frøene minder om disse dyr. Olieplanten stammer fra tropisk Afrika, hvor planten er en kraftig busk.
Middelhavslandene, hvor den findes forvildet flere steder, udvikles den til en mandshøj busk, og her i landet, hvor den dyrkes som enårig udplantningsplante, bliver den 1-3 m høj. Væksten er kraftig, bladene store, stjernenervede, dybt indskårne og rødligt anløbne. Blomsterne er særkønnede og samlet i store toppe; både hanog hunblomster har et uanseligt, grønt bloster. øverst i blomsterstanden sidder hanblomsterne, der før udspring er kugleformede og som udsprungne har overordentlig mange grenede, gule støvdragere. Hunblomsterne har tre todelte, røde grifler og ar samt en blødpigget frugtknude. Frugten har tre billelignende frø, hvis skal er brunt marmoreret med et hvidligt vedhæng i den ene ende. Frøene er olieholdige og indeholder giftstoffet ricin, som er giftigere end cyankalium; de spredes af myrer, der æder vedhænget.
Olieplanten dyrkes i troperne for de olieholdige frøs skyld.
Af de afskallede frø udvindes ricinusolie, også kaldt amerikansk olie, et navn, der oprindelig betegnede olien fra frø af en nærstående slægt fra tropisk Amerika. Ricinusolie er først og fremmest kendt som et virksomt afføringsmiddel, men anvendes også til andre formål, f.eks. som smøreolie.
Pleje: Planten formeres ved frø, der spirer hurtigt. Det sås i varmhus i april-maj, småplanterne omplantes, og temperaturen sænkes gradvis, indtil udplantningen finder sted i begyndelsen af juni. Jorden bør være dybmuldet og næringsrig, og der vandes og gødes efter behov i løbet af sæsonen.
Anvendelse: Olieplanten dyrkes her i landet som bladplante.
R.c. 'Blue' er meget blågrøn i bladene, men stadig med de samme smukke røde frøstande.
minimum 10 frø
Royal Gold – C. chinense
Planten bliver op til 80 cm høj og er meget rigt bærende. Frugterne har en lækker frugtagtig aroma. De modner fra grøn til sort-lilla for at blive orangegule til sidst. De er lanterneformede. Styrke 10
Mayan Brown – C. annuum
En fantastisk tidligt modnende frugt. Planterne bliver ca 120 cm store og sætter rigtig mange flotte Skinnende brune aflange frugter på op til 8 - 12 cm. De har en rigtig god smag og er ikke så stærke stærkere end almindelige habanero (2000-5.000 SHU) Minimum 10 frø
Chicanna Purple – C. annuum
En plante der sætter mega mange cayenne lignende frugter. De modner fra grøn – lilla til rød. De har en god smag og en mellem styrke. Planten bliver 60-70 cm høj. Jeg plukkede over 250 frugter på én plante i år. Styrke 5.
Min 10 frø.
Akebia-slægten omfatter kun 2 arter, der begge er vildtvoksende i Kina og Japan. Plantens tynde ranker kan sno sig 10 m til vejrs. De velduftende blomster sidder i åbne klaser med ret store, langstilkede hunblomster nederst og små hanblomster mod spidsen.
Akebia quinata er den mest almindelige af de 2 arter. Bladene er femfingrede, og de stilkede småblade er udrandede i spidsen. De brunrøde blomster er fremme i juni-juli. Frugterne er purpurviolette bæragtige bælgkapsler. De udvikles dog sjældent her i landet. Akebia trifoliata ligner A. quinata, men har trefingrede blade.
Vækstkrav: Planten er hårdfør her i landet. De unge planter bør dog dækkes om vinteren, medens de ældre ikke kræver nogen beskyttelse. Kan vokse op ad en mur såvel på syd- som på nordsiden, men blomsterne udvikles bedst på en solrig plads. Sørg for rigeligt vand i tørre perioder. minimum 10 frø
Bittersød Natskygge - (Solanum dulcamara
er en flerårig, klatrende halvbusk, der kan blive op til 30 - 180 cm høj.
Stænglerne er glatte med rundt tværsnit, men de nederste dele kan udvikle uregelmæssige vinger, og efterhånden bliver de træagtige. Bladene sidder spredt, og de er hele og ægformede. Inderst mod stilken har bladene ofte spidformede flige.
Oversiden er blank og græsgrøn, mens undersiden er mat lysegrøn.
Planten blomstrer i juni-august. Blomsterne er samlet i endestillede stande, og de enkelte blomster er stjerneformede og mørkt violette med tilbagebøjede kronblade og støvdragerne samlet i en gul, midtstillet kegle. Frugterne er ægformede, røde bær. minimum 100 frø
Ærteblomst- Old Spice mix - Lathyrus Odorata
Skønne ærteblomster i smukke sarte farver og aftegninger: rød, lavendelblå, laksefarvet, navy blå, Rosa mm, og de har tilmed en fantastisk duft. Denne variant bliver op til 2,5 meter høj. og ved at fjerne de visne blomster opnås en længere blomstringsperiode :O) Ynder fuld sol. Minimum 20 frø
CATALPA BUNGEI - Lyserød trompetkrone.
Et lille ret hurtigtvoksende træ - får smukke lyserøde trompetformede blomster der kommer i rakler. Træet bliver ikke ret stort, men får en kugleformet krone med stort bredt løv. minimum 10 frø
Romaine - paris Island
Opkaldt efter Parris Island, SC. 'Parris Island' er en Romaine hovedsalat som har opnået stor popularitet siden den blev udviklet i 1952. den er meget resistent over for sygdomme, og er sen til at gå i stok. Udvikler store lækre hoveder med grønne blade og et friskt hvidt hjerte.
Perleløg - Bartella
Disse er jeg ret spændt på, da jeg har læst at perleløg dyrkes på 2. års porrer, men disse skulle være en særlig løgart som er fantastiske 1. års perleløg. Jeg har ikke kunnet finde/få oplysninger på denne ud over at ham jeg har fået dem fra hårdnakket påstår at det er perleløg. Minimum 200 frø
Sommerasters - Callistephus Chinensis
En klassisk gammel sommer- efterårsblomst. Blomsterne er enkelte og blomstrer i mange forskellige smukke farver. Er god som snitblomst, og klip endelig rigelig, da det blot fremmer blomstringen. Sås på voksestedet når faren for nattefroste er væk. Mange frø.
Klokkehonningurt - Phacelia Campanularia
En smuk et-årig blå blomst med violette pletter. Den er velegnet til både bede og krukker. Bliver max 30 cm høj, tåler sol og halvskygge.
Zantedeschia Aethiopica – Calla Lilje / Ingefær lilje. 'Green Godess' Stammer fra Syd Afrika hvor den gror i sumpede områder. Den trives i mange forskellige jordtyper og kan bruges både som sump plante og almindelig staude. Den gror villigt blot den gødes og vandes regelmæssigt. Planten bliver ml. 1 og 2,5 meter høj med op til 45 cm store blade. Blomsten er smuk tragtformet grøn . Minimum 5 frø
