Sorter efter:
5448 produkter
5448 produkter
Japansk Aralie - Fatsia japonica
Japansk aralie (Fatsia japonica) kommer fra Japan. Den er stedsegrøn med store, 7-9 lappede håndnervede blade. Den har hvide blomster samlet i skærme i spidsen af skuddene. Fatsia japonica formeres ved frø.
Pasning: Aralie kræver kun moderat varme. Hvis temperaturen er for høj, bliver planterne let ranglede og får misdannede blade. For at få en harmonisk plante kræves desuden en kraftig pottejord og hyppig gødningstilførsel. Overvintring sker så lyst som muligt og ikke for varmt og tørt -tåler dog ikke frost. minimum 20 frø
Angsana - Pterocarpus indica
Også kaldet Pokok Sena. Et meget populært træ i sydøst asien. Det er plantet mange steder som naturpleje/by forskønnelse f.eks i Singapore, der i 1967 lancherede projektet "The Garden City" og plantede en masse af disse.
Træet kan i det fri blive 30-40 meter højt med en stamme tykkelse på over 2 meter, men det er ikke vintrehårdfør i Danmark. Træet sætter en masse små undseelige gule blomster, som kun holder 1 dag. Efterfølgende sætter det dekorative frøkapsler. Træet bruges til møbler da det er utrolig smukt med en rødviolet farve og en let rosenduft. 5 frø
Rocky Mountain Løn - Acer glabrum
Findes vildtvoksende i 1500-1800 m højde i bjergene i det vestlige Nordamerika, især langs vandløb; oftest en busk, sjældnere træformet og op til 10-12 m høj. Sjældent dyrket i Danmark men fuldt hårdfør.
Bladene er 3- eller 5-lappede, hos nogle former delt så dybt, at bladet bliver sammensat af 3 småblade. Blomsterne fremkommer straks ved løvspring i april-maj, og oftest er planterne rent hanlige eller hunlige. Frugtvingerne er ca. 2,5 cm lange og næsten parallelle. minimum 20 frø
China Doll - Radermachera sinica
En utrolig flot stueplante som stammer fra Kina (sinica betyder 'fra kina') Den får blanke grønne blade. Den får klokkeformde blomster på op til 7 cm. Disse minde meget om Catalpa / Trompetkronen's .I det fri kan den blive op til 30 meter høj, men som stueplante bliver den sjældent mere end 2 meter høj. den kan trimmes. Den gror bedst i indirekte sol og den tåler ikke frost og udtørring. minimum 8 frø.
Crest Wattle - Albizia (Paraserianthes) lophantha
Et hurtigtvoksende træ/busk, med smukke cremefarvede børster/blomster og fjeragtige blade. det stammer fra Australien, men vokser vildt både i sydafrika, Chile og på de kanariske øer. Er ikke hårdfør i Danmark.
8 frø
Pterocarpus indicus aka. Pashu Padauk, Malay Paduak, New Guinea Rosewood, Narra,
Denne variant stammer fra Sydøst asien, og er Indonesiens Nationaltræ - symboliseret i det indonesiske flag med den store gule blomst.
Træet bliver i det vilde op til 40 meter højt og op til 2 meter i diameter. Herhjemme skal det dyrkes indendøre da det absolut ikke tåler frost. Den får kæmpe store ovale blade, og smukke gule blomster med orange støvdragere, disse kommer på stilke og er svagt duftende. 5 frø
Maule's red Hot - Capsicum Annuum
Denne lækre chilli er super velegnet til sauce og gryderetter som chili con carne hvor der ønskes en god smag af chilli. den sætter masser af store frugter som modner fra grøn over orange til rød. Styrke 7+. Minimum 10 frø.
Rooster Spur - Chilli
En heirloom chilli fra mississippi der er dyrket af familien Ainsworth i over 100 år. De bruger dem til deres traditionelle Rooster Peber Pølse. Planterne bliver ca 60 cm høje. Planten er rigt bærende. Frugterne er smukke klare i farverne, 5 cm let kurvede. Kan sagtens dyrkes i krukker. Styrke ca. 4. Minimum 10 frø
Tooth-ache Plant - Spilanthes oleracea
En usædvanlig plante der er nem at dyrke. De olivenformede blomster er gyldengule med Mørkrøde "øjne". Planten dyrkes bedst i fuld sol og bliver 25-40 cm høj. Blomsterne kan spises i salat hvor de har en let pebersmag. Blomsten har fået sit navn på grund af den let bedøvende virkning blomsterne har hvis de tygges. minimum 50 frø
Aji Cristal - C. baccatum
En kraftig plante, meget rigt bærende af aflange let rillede frugter 8 x 4 cm som modner fra lysegrøn over gul til lys rød. Ret stærke med en lækker citrus agtig smag. Smagen er bedst på frugter som ikke er helt modne. Styrke 7. Minimum 10 frø
Mahogni Storbladet - Swietenia macrophylla
Tropisk træ som bliver mellem 20-45 meter højt. Bladene er mellem 10-30 centimeter lange. Der findes en såkaldt ”Sky frugt”, som menes at give den samme effekt som viagra, hvis man spiser den. Farven på Mahognitræ når det bliver anvendt, er for det meste mørkebrunt. Der findes omkring 1000 forskellige arter, som indgår under betegnelsen Mahognitræ, men det er kun tre træarter, der bliver betegnet som ægte mahogni træer. Peru er det land der eksporterer mest Mahogni træ. Antallet af salg af træer stiger ifølge forskere hvert år med hele 25%. USA er det land der importerer mest Mahogni træ. Således modtager USA 80% af hele Mahogni salget fra Peru, hvilket giver Peru 160 millioner dollars om året. I den peruvianske del af regnskoven, er der blevet fællet en masse regnskov. Siden år 2000 er der blevet fælled et areal på størrelse med Danmarks areal gange to. Den primære årsag til det er pga. Mahogni træet.
læs mere her (på engelsk) : http://www.sl.life.ku.dk/upload/swietenia_macrophylla_int.pdf
ca 10 frø
Kakao (Theobroma cacao) er et lille (4-8 meter højt) træ i familien Malvaceae. Det stammer oprindeligt fra det tropiske Sydamerika, men er blevet plantet rundt omkring i de tropiske egne. Dets frø bliver brugt til kakaopulver og chokolade.
KakaoblomsterTræets naturlige voksested er i Amazonas.Træet er meget krævende med hensyn til temperatur og nedbør. Det skal vokse ved 24-28 °C. Temperaturen må aldrig komme under 16 °C. Derfor kan kakao ikke vokse i bjergegne. Grænsen for vækst ligger på 500-1000 m over havets overflade. I dag er kakaotræet udbredt i hele området 10-20 ° nord/syd for Ækvator. Hvordan kakaotræet er kommet til Mellemamerika er uvist. En teori peger på at træet er en såkaldt relikt. Dvs. en lille enklave har overlevet i et mindre område. Olmekerne var de første, der dyrkede kakao fra ca. 1500 før Kristus. Frøene ("kakaobønnerne") er stadig en vigtig ingrediens i det mexicanske køkken (sammen med chili og mandel).
For at vokse kræver træet et fugtigt klima med regelmæssige regnskyl. Kakaotræet kræver ca. 1000 mm regn årligt. Det er skyggekrævende. Bladene er ca. 10-40 cm lange og 5-20 cm brede.
Blomsterne gror i klynger direkte på stammen eller på ældre grene. De er små, 1-2 cm i diameter. Frugten, kaldet en kakaobælg, er ægformet, 15-30 cm lang og 8-10 cm bred og modner fra gul til orange. Den vejer omkring 500 g når den er moden. Hver bælg indeholder 20-60 frø, ofte kaldet "bønner", som ligger i hvidt frugtkød. Hvert frø indeholder en betydelig mængde fedt (40-50% som kakaosmør). Frøene indeholder en lang række stoffer, der har påviselig virkning på mennesker. Deres mest betydningsfulde indholdsstof er theobromine, som minder meget om koffein.
Det videnskabelige navn theobroma betyder "gudernes mad", mens kakao stammer fra det maya-yucatekiske ord Kakauw.
Bemærk at Cacao IKKE er de nemmeste at have med at gøre!!!
Såning:
fyld en potte med steril jord (så- priklejord evt. givet 1 minut i microbølgeovn som afkøles.) Frøet stikkes ½ ned i jorden med ”øjet” nedad. Frøene stilles lunt gerne 25-30 grader og lyst. Holdes konstant fugtigt, men heller ikke for vådt. Hvis frøet begynder at mugne kan de sprøjtes med en blanding af 1 tsk atamon til 1 dl vand (du skal ikke bruge det hele ;o) Frøene spirer mellem 7 – 30 dage. De er ikke verdens nemmeste frø at have med at gør, men til gengæld får man et helt specielt lille træ, som meget sjældent ses på vores breddegrader – husk endelig: det tåler ikke frost!
Læs meget mere her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Kakao
5 frø
Chinese Wolfberry - Almindelig Bukketorn (Lycium barbarum)
er en løvfældende busk med en buet overhængende vækstform. Barken er først lyst grågrøn og furet, men snart bliver den grå og fortsat furet. Grenene er besat med spidse, men ikke særligt synlige torne. Knopperne er spredtsiddende og knudeagtige med grå knopskæl. Bladene er helrandede og ovale med læderagtig (næsten sukkulent) og grågrøn overside, mens undersiden er en anelse lysere i farven. Blomstringen sker over en lang periode mellem juni og september, hvor man kan finde de lysviolette, regelmæssige blomster i bladhjørnerne. Frugterne er orangerøde bær, som rummer frø, der modner godt og spirer villigt.
Rodnettet er vidt forgrenet og meget fint. Desuden danner planten underjordiske udløbere. De grønne dele af planten er giftig, men bærrene har fået stigende anvendelse i alternativ medicin.
Størrelse
2 x 2 m (50 x 50 cm/år).
Hjemsted
Busken hører hjemme på stenede kyster i store dele af det nordlige Europa. I Danmark findes den sammen med bl.a. Almindelig Kvik, Almindelig Strandkål, Klit-Rose og Sand-Hjælme.
Anvendelse
Busken bruges som underplantning i læhegn og til sikring af standbredder og vejskrænter.
Bær og bark spiller en stor rolle i traditionel, kinesisk medicin. Her mener man, at de har gunstig virkning på bl.a. immunforsvaret, synet, leverfunktionen, kredsløbet og produktionen af sædceller. I kinesisk sprogbrug er bærrene søde i smagen (som rosiner) og neutrale i deres virkning. De kan spise rå, som te eller i tinktur. Bærrene er rige på beta-caroten, C-vitamin, B1-, B2- og andre vitaminer, mineraler, antioxidanter og aminosyrer. Firmaer, der forhandler de tørrede bær, hævder at de også indeholder isoleucin, tryptofan, zink, jern, kobber, calcium, germanium, selen, fosfor, B6-, og E-vitamin.
Du får her 1 frugt (tørret) denne indeholder mellem 10 og 60 små frø. de kommer i denne form da de bevarer spirerevnen bedst således. HUSK DOG at de skal pilles ud og sås enkeltvist. Sår du frugten direkte rådner en bare.
Incredible Dwarf - Solsikke
En fantastisk lille solsikke med kæmpe blomster. Den bliver op til 50 cm høj og blomsterne kan blive helt op til 25 cm i diameter. har mange anvendelsesmuligheder - både i potter, krukker og bede - og utrolig smukke afskårne i en vase. ca. 40 frø
Paternostertræ (Melia azedarach) - Chinaberry Tree
er et lille, løvfældende træ med en kort stamme og en bred, næsten skærmagtig krone. Barken er først glat og lysegrøn, men bliver allerede det første år lysebrun og sortprikket. Senere bliver barken brun og uregelmæssigt knudret. Ældre grene får gå, skorpet bark, og gamle grene og stammer kan blive lysegrå og fint furede. Knopperne er spredtstillede, brune og ægrunde. Bladene er to- til tredobbelt uligefinnede. Småbladene er ægformede med groft takket rand. Oversiden er blank og friskgrøn, mens undersiden er noget lysere. Blomstringen sker samtidig med løvspringet i det tidlige forår. De enkelte blomster er regelmæssigt femtallige med lyslilla kronblade. Blomsterne er samlet i store, endestillede toppe. Frugterne er runde stenfrugter, som bliver gule ved modning.
Blomsterne dufter fint, men tiltrækker hverken bier eller sommerfugle.
Højde x bredde
12 x 12 m (35 x 35 cm/år).
Træet findes i Tibet, Mongoliet og de vestlige provinser af Kina (Sichuan f.eks.). Det vokser på lysåbne og tørre steder overalt mellem lavlandet og 700 m over havet. Træet er udplantet mange steder i verden, og det har naturaliseret sig i Sydafrika, USA og visse steder i Sydeuropa.
>
Minimum 5 frø
Broccoli - Green sprouting calabrese - organic
En sort som bliver mere og mere populær. Den smager fantastisk både rå og kogt. den er let dyrket og er særdeles velegnet til det danske klima. Den sætter mange "buketter" af varierende størrelse. minimum 100 frø
Broccoli - Di Cicco - organic- Brassica oleracea.
En plante der sætter mange store grønne "buketter. Den er lækker sprød med en fantastisk smag - sætter mange sideskud. minimum 100 frø
Vintergræskar - Green hubbard ´
Mørkegrøn vortet aflang frugt med orangegult kød, som er tykt, tørt og sødt. Vejer op til 16 kg. Det meget smagfuldt kød er velegnet til tærter og sammenkogte retter. Den kan opbevares i over et år! minimum 10 frø
Squash (græskar?) - Pink banana - Cucurbita Maxima
Stor pink farvet, bananaformet frugt som kan veje 5-15 kg. Har et meget tykt og smagfuld orange-gult kød. Velegnet til tærter og sammenkogte retter Den kan opbevares i 1-2 mdr. minimum 10 frø
