Sorter efter:
5448 produkter
5448 produkter
Beskrivelse: Japansk kål er en taknemmelig og letdyrket asiatisk bladgrøntsag. Kan høstes hele sommeren og langt ud på efteråret. Nye blade dannes, i takt med at man høster. Høst jævnligt for at få spæde blade. Kan klippes ned, hvilket giver ny bladvækst. Så eventuelt i flere omgange. Blade og stilke kan f.eks. anvendes i salater, let kogte eller lynstegte. Trives bedst i en næringsrig, porøs og veldrænet jord. Det er vigtigt at holde jorden fugtig, ellers kan planterne gå i blomst. Udtyndes tidligt, eftersom planter der står for tæt ikke udvikles ordentligt.
Frilandssåning: Når jorden er blevet varm. Vand jorden før såning.
Planteafst cm: 20-30
Rækkeafst cm: 50
Så-vej: Direkte såning
Vækstbetingelse: Sol til halvskygge
Pakken indeholder ca 10 gram frø
Vandspinat, íkke at forveksle med tragtsnerlen, ipomoea violacea, som er euforiserende.
Vandspinat er en af de varmekrævende asiatiske grønsager. Den kan udmærket dyrkes på vore breddegrader. Hvis man giver den lidt ekstra opmærksomhed har man en skær-og-kom-igen afgrøde fra juli og fremefter.
Planten er kraftig voksende og kan let blive 2-3 meter. Den kræver sol og varme og skal have rigeligt med vand.
pakken indeholder ca 3 gram frø
En middel tidlig sort der sætter lange, flotte, lilla-sorte frugter. Modner på 130 dage. Frugterne kan veje op til 350 gram. Kan dyrkes på friland.
Pakken indeholder 2 gram frø
Kinapurløg / Hvidløgspurløg er en af mange krydderurter der tiltrækker masser af insekter hele sommeren igennem, særlig bierne er glade for den, men også sommerfugle kan man tit se sidde i den.
Kinapurløg har en meget lang blomstringstid, den blomstrer fra juni til oktober.
Kinapurløg har en fin purløgssmag og de tykke flade stængler, der er meget rige på C-vitaminer, kan høstes hele sommeren igennem. De store flotte blomsterskærme der ser smukke ud i krydderurtebedet kan spises.
Planten kan høstes løbende, den skyder igen når man klipper af den.
Allium tuberosum stammer fra østen.
Smuk og rigt blomstrende sort med vejrbestandige blomster i herlige farver. Vokser først lidt lodret, men får senere 50-60 cm lange ranker og en hængende voksemåde. Fin i ampler, krukker, altankasser og som bunddække. Trives i porøs plantejord, gødes jævnligt.
🌱 Kålrabi ‘Gigant’
Gigant er en imponerende kålrabisort, der lever helt op til sit navn. Den kan udvikle meget store, lysegrønne knolde, men bevarer ved gode dyrkningsforhold et mørt og saftigt frugtkød.
Sorten er især interessant, fordi knoldene kan få en meget stor størrelse uden hurtigt at blive træede. Det gør Gigant velegnet til dig, der ønsker store kålrabi med et højt udbytte fra hver plante.
Det lyse frugtkød har en mild, frisk og let sødlig kålsmag. Kålrabien kan spises rå, eksempelvis revet eller skåret i stave til salater, men er også rigtig god kogt, dampet, stegt eller bagt. Den kan desuden bruges i supper, gryderetter og som et spændende alternativ til kartofler i forskellige retter.
Gigant har en forholdsvis lang udviklingstid, og tidlig såning er derfor en fordel, hvis man ønsker rigtig store knolde.
✨ Egenskaber
-
Storvoksende kålrabisort
-
Kan udvikle meget store knolde
-
Lysegrøn skal
-
Lyst, saftigt frugtkød
-
Bevarer mørheden selv ved stor størrelse
-
Mild og let sødlig kålsmag
-
God til både rå og tilberedte retter
-
Velegnet til bagning, kogning, supper og gryderetter
-
Højt udbytte pr. plante
-
God sort til efterårshøst
🌱 Såvejledning
Forspiring
Forspires fra marts til april.
Så frøene ca. 0,5–1 cm dybt i såjord og hold jorden jævnt fugtig.
Spiretemperatur: ca. 15–20 °C
Spiretid: normalt ca. 5–10 dage
Efter fremspiring stilles planterne lyst og gerne lidt køligere.
Når planterne har udviklet nogle gode blade, kan de afhærdes og senere plantes ud.
Direkte såning
Kan sås direkte på friland fra april til juni, når jorden er blevet tjenlig.
Så ca. 0,5–1 cm dybt. Efter fremspiring tyndes planterne, så de får god plads.
Planteafstand
Gigant kræver mere plads end almindelige mindre kålrabisorter.
Planteafstand: ca. 30–40 cm
Rækkeafstand: ca. 40–50 cm
Ønskes ekstra store knolde, bør planterne have rigeligt med plads.
Placering og jord
Trives bedst på en solrig til let halvskygget placering i dyb, næringsrig og veldrænet jord.
Jorden bør samtidig kunne holde godt på fugten. Ujævn vandforsyning og længere tørkeperioder kan hæmme udviklingen og påvirke kvaliteten.
Pasning
Vand regelmæssigt gennem hele vækstsæsonen. Gigant skal udvikle en stor knold og har derfor brug for en jævn forsyning af både vand og næring.
Et lag kompost eller andet organisk materiale omkring planterne kan hjælpe med at holde på jordens fugtighed.
Som andre kålplanter kan kålrabi angribes af blandt andet kålfluer og kålsommerfugle. Et insektnet over planterne kan derfor være en stor fordel.
🌱 Høst
Gigant har en længere udviklingstid end små, hurtigtvoksende kålrabisorter og høstes typisk fra sensommeren og gennem efteråret.
Knoldene kan høstes, når de har nået den ønskede størrelse. Gigant kan få lov til at vokse sig betydeligt større end almindelig kålrabi uden hurtigt at blive træet.
Til meget store knolde bør planterne have god tid til at udvikle sig, men de bør høstes inden kraftig frost.
Læge Alant - Inula helenium
Kendetegn: Læge-Alant er en kraftig urt, som bliver indtil 2 meter høj. Stænglen er ugrenet forneden men i reglen noget grenet foroven - og dunhåret.
Alle blade er lancetformede, med tandet kant, ustilkede og stængelomfattende med hjerteformet grund. De nedre blade er ofte mere end 1/2 meter lange og aftager i størrelse opad stænglen. Bladene er gråfiltede på undersiden.
Blomsterkurvene er 5-10 cm brede, både de rørformede skivekroner og de tungeformede randkroner er gule. De ydre Kurvblade er hårede og oftest udadbøjede. Frugten er 3-5 mm lang og glat og med hårformet fnok.
Kurvbunden er uden avner.
Planten er uden aromatisk lugt.
Forveksling: Læge-Alant er en ret karakteristisk plante, men forveksles - især på afstand - især med Tusindstråle, som har en ret lignende fremtræden. Tusindstråle har bredt ægformede stængelblade, hvor i alt fald de nedre er tydeligt stilkede; de er ikke filtede, men grønne og korthårede på undersiden; kurvbunden har avner. Tusindstråle kan altid kendes fra Læge-Alant på en kraftig aromatisk lugt ved knusning/gnidning af plantedele, hvor Læge-Alant er nærmest lugtløs.
De øvrige danske arter i slægten Alant er mindre planter med tydeligt mindre kurve, og de ligner slet ikke Læge-Alant., Tusindstråle, Pile-Alant, Soløje-Alant
Biologi: Flerårig urt med krybende jordstængel. Blomsterne bestøves af insekter, og frugterne spredes med dyr eller med vindslyngspredning. - Selvom frugten bærer fnok, så er den temmelig tung og spredes sandsynligvis kun over korte afstande med vinden. Frøspredning finder nok kun sted i begrænset omfang i Danmark.
Planten er nærmest at betragte som kulturlevn, men er i moderat grad bestanddannende, hvor de økologiske forhold er gunstige for den.
Levested: Herregårdsparker, landsbyer, gamle gårdhaver og gårdtomter, ruiner, vejskråninger. Den dyrkes muligvis stadig i begrænset omfang og kan evt. spredes herfra til nabolaget.
Udbredelse: Planten er sjælden i Danmark, og ser ud til at være vigende i sin udbredelse. Den er hyppigst på Sjælland og i Østjylland. Minimum 300 frø
En fantastisk flot plante med mørkt løv og lilla blomster. De lyslilla frugter modner først til orange og til sidst rødt. Planten bliver 1,20 m høj, og smagen er frugtig uden specielle karakteristika. Kan både dyrkes ude og inde.Styrke 4-5 minimum 10 frø.
Green Oakleaf er en løsbladet sort, som har dybt fligede, mellemstore, grønne blade, der minder om bladene på et egetræ. Denne velsmagende salat anvendes ofte til pyntesalat på restauranter. En af de hurtigste løsblad-salater. Kan anvendes, hvis man kom lidt sent i gang med såningen af salat, da den ikke bliver bitter, selv om den dyrkes i begyndelsen af den varme sommerperiode.
Sådybde 0,5 cm
Planteafstand 30 cm
Afstand mellem rækkerne 30 cm
Vækstbetingelse Delvis sol 6-8 timer dagligt
Direkte udsåning April-maj
Forkultivering Start april, eller når temperaturen bliver for høj ude
Udplantning Slut april
Spiringstid 8-10 dage ved 15 °C
Spiringstemperatur Bedst 10-17°C, min. 5°C, max. 19°C
Høsttidspunkt 55-60 dage efter såning
Minimum 300 frø
Strelitzia Juncea - Bladløs Pradisfugleblomst
Dette er den sjældne variant der også kaldes den bladløse eller den sabelbladede. Bladene er lange tynde med smukke orange blomster.
Minimum 5 frø
SÅNING:
Fjern den orange dusk og læg frøene i blød i lunt vand i 2 døgn. Så frøet i en fugtig veldrænet jord ved min. 20 grader. Hav tålmodighed – frøene spirer meget uregelmæssigt, alt imellem 3 uger og 6 måneder! Når planten har fået de første 3-4 blade plantes om til en blanding af spagnum, champost, lerjord og leca nødder. (¼ af hver). Pas på ikke at plate i en for stor potte da planten så bruger krudt på at danne rødder i stedet for blade! Bemærk også at planten normalvis ikke blomstrer før den bliver 4-5 år gammel!
Musselburgh - Vinterporre - Allium porrumm
en vintersort – de er ret kortskaftede og lidt mere grove, men giver et sikkert udbytte af friske porrer hele vinteren
Hvis du er storforbruger af porrer, så er det en god ide med to sorter. En sommer/efterårssort, der giver et stort udbytte af tidlige, langskaftede porrer af en fin kvalitet, som kan snittes fint med i en salat. Desuden en vintersort – de er ret kortskaftede og lidt mere grove, men giver et sikkert udbytte af friske porrer hele vinteren.
minimum 300 frø
Græskar - Big max
kæmpe græskar på op til 50 kg eller mere, de kræver en del vand og gødning og ikke mindst plads. Flot orange frugt med gul-orange kød som er velegnet til pumpkin-pies mm. Tager 120 dage om at modne, så så dem inde og plant ud senere. For at få de største frugter skal man kun udvikle 1 - 2 frugter pr. plante!
Minimum 8 frø
Kapers - Capparis Spinosa. Kapers er en lille tornet busk. den er utrolig smuk med sine store exotisk useende hvid/rosa blomster. den stammer fra middelhavsområderne hvor den vokser vildt. Herhjemme trives den bedst i drivhus, men er ellers hårdfør. Planten er nok mest kendt for sine spiselige knopper (Kapersbær) som oftest spises syltede.
ca. 20 frø.
Kapers frø er ret små, og langsomme til at udvikle sig til priklebare småplanter. Tørrede kapers frø går i dvale og er ikke de letteste at spire, det kræver en indsats og er derfor ikke for begynderen: Frøene skal lægges i lunkent vand i 24 timer, herefter skal frøene lægges i et fugtigt klæde og placeres i en luttæt pose/beholder og lægges i køleskabet i 2-3 måneder. Efter perioden lægges frøene atter i varmt vand i 12-24 timer. Herefter sås de i en god let såjord i 1 cm dybde. Potterne stilles lyst og ved minimum 10 grader. De unge planter har det bedst i drivhus.
